Billdeder herover – de sidstes forberedelser gøres inden starten på Rally Yding 2024.

Lørdag den 20. april stillede Toni og Chris til start i deres første hastighedsrally sammen.

Toni’s totalt renoverede Peugeot 205 1,3 Rallye var teknisk hel klar, så det var med en vis optimisme, at det første rigtige rally skulle køres i bilen, efter Tonis deltagelse i et par hillclimbs i bilen i 2023.

Stabil kørsel og godt forberedte noter resulterede i en flot 2. plads i klasse DM7, som blev vundet af en anden deltager fra Horsens, den meget erfarne Kurt Mejer med Steen Bøgelund som codriver. 

De snoede og smalle veje omkring Yding og Såby nordvest for Horsens dannede rammerne om 1. afdeling af Danmarksmesterskaberne, Dansk Super Rally Short.
Det var et meget udfordrende rally med både sol og tørre veje, afslutende med glatte og våde veje efter kraftig hagl og regn.

Flere steder på hastighedsprøverne var der små toppe, hvor bilen nærmest mistede forbindelsen til asfalten.

Efter Rally Yding var der stor tilfredshed hos både Toni og Chris, med gennemførslen af deres første hastighedsrally, og samtidig score vigtige point i kampen om Danmarksmesterskabet.

Under de vejrforhold der blev kørt i det meste af dagen, er det en rigtig god debut i Dansk Super Rally Short.